På denne side får du svar på følgende spørgsmål:

Hvad er et Wildcard certifikat?
Hvor stærk en kryptering kan et Wildcard certifikat tilbyde?
Hvordan kan jeg teste et Wildcard certifikat?
Hvordan bestiller jeg et Wildcard certifikat?
Hvor finder jeg yderligere informationer?

Hvad er et Wildcard certifikat?

Et SSL-certifikat er bundet til serveren og til en sides Common Name. Derfor skal man have et SSL-certifikat for hvert Common Name, som man ønsker at sikre. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem Common Name i certifikatet og Common Name på den hjemmeside, hvor certifikatet er installeret, vil brugeren få en fejlmelding.

Nogle virksomheder har struktureret deres hjemmeside således, at de har et hoveddomæne som f.eks. firma.dk samt en række subdomæner til hoveddomænet som f.eks. shop.firma.dk, www.firma.dk og secure.firma.dk. Hvert subdomæne er et Common Name, hvilket vil sige, at man skal have et separat certifikat for hvert subdomæne, som man ønsker at sikre. 

Et Wildcard certifikat er et certifikat, der gør det muligt for dig med kun ét certifikat at sikre et ubegrænset antal subdomæner. Således undgår man at skulle betale for og installere et stort antal certifikater på hvert subdomæne. I ovenstående tilfælde ville man altså kunne sikre www.firma.dk, secure.firma.dk og shop.firma.dk osv. med kun ét Wildcard certifikat udstedt til *.firma.dk, hvilket ikke blot sparer mange penge, men også meget tid til bestilling, installation og administration. 

Med Secorios Wildcard certifikat kan du som nævnt sikre et ubegrænset antal subdomæner med samme Wildcard certifikat. 

 

Hvor stærk en kryptering kan et Wildcard certifikat tilbyde?

 

Du kan vælge mellem to forskellige Wildcard certifikater ved Secorio: Wildcard Certifikat og Wildcard SGC Certifikat. Wildcard Certifikatets krypteringsstyrke svarer til det normale Standard Certifikat. Man kan derfor opnå en kryptering på mindst 128 bit med nye browsere og nye operativsystemer, hvorimod man kun opnår en kryptering på 40 eller 56 bit med ældre browsere og ældre operativsystemer. Med Wildcard SGC Certifikatet, hvis krypteringsniveau svarer til Premium SGC Certifikatet, opnår alle brugere en minimumkryptering på 128 bit, uanset hvilken browser og hvilket operativsystem de anvender. Du kan læse mere om krypteringsstyrke og SGC-teknologien her

Hvordan kan jeg teste et Wildcard certifikat? 

Det er desværre ikke muligt at teste et wildcard certifikat. Men du har naturligvis mulighed for at teste vore normale standard SSL-certifikater. Kontakt os venligst, hvis du ønsker at teste et fuldt valideret SSL-certifikat gratis i 30 dage. Og husk også, at du naturligvis har 30 dages fuld returret, hvis det bestilte certifikat ikke lever op til dine forventninger.

Hvordan bestiller jeg et Wildcard certifikat?

Ønsker du at bestille et wildcard certifikat, bedes du kontakte os enten telefonisk eller per mail, så hjælper vi dig igennem processen.

Hvor finder jeg yderligere informationer?

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os per telefon, mail eller chat, hvis du har spørgsmål.

Login til Managed Solution

Login til Managed Solutions
EPKI & Reseller

CSR Decoder

Brug denne CSR decoder til at afprøve om CSR indeholder de rigtige informationer og har en nøglelængde på mindst 2048 bit.

SSL Checker